Jeg er ikke typen der går specielt meget op i udenrigspolitik og hvad der sker rundt om i verden, i hvert fald ikke medmindre der involvere det liv vi lever her i landet. Jeg vil ikke mene at jeg er indelukket, og kun kigger på min egen næsetip, men jeg har bare ikke interessen for at følge med i alle de små ting der sker rundt om i verden, bare for at have en mening om dem.

For et par uger siden havde vi helt fantastisk vejr her i landet. Temperaturen sniffede lige til de tyve grader, og alt var dejligt og forårsagtigt og man tænkte at det da næsten var for godt til at være sandt. Og når man først kommer man på de tanker, så er der som regel noget om snakken, og det viste sig da også i den grad at være for godt til være sandt.

Som i har kunne læse tidligere på dagen her på bloggen, så er jeg lige hjemvendt fra London, hvor jeg har været og arbejde. Det er første gang at jeg er i udlandet for at arbejde. Når jeg har været udenlands før i tiden, har det altid været i forbindelse med ferie. Derfor har jeg heller aldrig prøvet at have en form for hverdag uden for Danmark, men det har jeg så prøvet nu, og jeg tror faktisk godt at jeg kunne få smag for det.

Der har mildest talt været stille her på bloggen i noget tid – undskyld. Det skyldes at jeg har været i London og arbejde i nogle måneder, hvor jeg var inviteret over af  en smykkedesigner, der havde set mit arbejde på nettet og bad mit designe noget for ham. Og det er jo ikke ligefrem noget man kan sige nej til.

Det er koldt, det er faktisk koldt som sjældent set før. Temperaturen sniger sig i øjeblikket ned omkring minus tyve grader om natten, og så er det altså ikke sjovt at skulle ud på cyklen om morgenen. Jeg arbejder hjemmefra med mit foretagende, og derfor er jeg strengt taget ikke tvunget til at bevæge mig ud om morgen, men min samvittighed tvinger mig alligevel ud på cyklen, for at få den motion jeg mangler resten af dagen.

I dag havde jeg mit årlige møde med min pensionsrådgiver. Det virker måske en smule overdrevet, men jeg har et møde med ham hvert eneste år, og det har jeg haft lige siden jeg begyndte at spare op til min pension. Jeg kan godt lide at høre hvordan det går med min opsparing, og om der er noget han vil råde mig til at lave om.

Jeg elsker hele min familie, det skal der bestemt ikke herske nogen tvivl om. Hvis du spørger mig, så er familien uden sammenligning det vigtigste vi har her i livet. Vi vælger selv vores venner, men familien den kan vi ikke gøre noget ved. Derfor elsker jeg dem også på godt og ondt, selvom man nogen gange må undre sig over nogle af de valg de træffer.

Nogen gange når jeg går i butikker tænker jeg tit, hvordan kan vi danskere ikke lave noget rigtig lækkert herretøj. Vi er blevet så gode til at lave modetøj, men det er stort set alt sammen til kvinder, i hvert fald det der er interessante. Men det er ligesom om at herremoden for alvor er røget i baggrunden til fordel for kvinderne, som det så ofte er.

I weekenden var jeg til fest, det var en hyggelig omgang hos en af mine kære veninder. Hun holder sjældent fest og havde derfor glædet sig meget til dagen, det samme havde jeg da det er alt for sjældent jeg kommer ud. Til festen var der inviteret over 50 og der blev også hurtigt fyldt godt op i det lille parcelhus, jeg vil faktisk mene at vi var i overtal, det var svært at navigere rundt imellem møblerne da vi stod som sild i en tønde.

Når man som mig elsker sommer og varme er det ikke altid lige smart at være bosiddende i Danmark. Her har vi ikke meget sol, derimod har vi en del nedbør, tordenvejr og også voldsom sne og kulde når vinteren står for fald. Jeg har i mange år overvejet at flytte til Italien eller Spanien, her er vejret altid godt og indkomstskatten lav. Som sådan har jeg ikke noget imod at bo i udlandet, problemet er familien. Hvordan skulle jeg dog nogensinde kunne undvære dem?